Insektmennesket var en mellemting af et menneske og et insekt.

Alle de små almindelige insekter så op til ham,
for de kunne ikke andet, når han var så høj.

Dog røg den enorme respekt for ham, da han gik sig en tur en dag.

En lille bille ville havde hans autograf.

Han kaldte på insektmennesket, men han kunne ikke høre billens lille stemme.

Den eneste lyd, insektmennesket kunne høre, var denne:

"Spalt!"

Insektmennesket stoppede op, løftede sin ene ben, kiggede under skoen og blev chokeret.

Hans fan, den lille bille, var nu en død fan.

En tanke rungede hovedet på insektmennesket.

"Jeg er en morder!"

Han løb hen til en kirke, for at få syndsforladelse.
Desværre var præsten ikke en, der tilgav folks synder.
Specielt ikke når det drejede sig om mord.


Så ud af kirken, røg insektmennesket.
Forbandt af sin præst.

Insektmennesket faldt på knæ, kiggede op mod himmelen
og råbte:

"Undskyld!"

En mørk tordensky kom frem og slog lyn ned på insektmennesket.
Han blev til aske.

Insektmenneskets ånd endte op i himmelen.
Han var overrasket over at han ikke var endt i helvede.

Men så heldig var insektmennesket ikke.

For frem kom den døde billes ånd i form af en kæmpe udgave af sig selv.

Insektmennesket blev bange.

Billen trampede nådeløst på ham, mens han skreg om nåde.

Med det fik han intet af.

Overhovedet.