Frosten satte ind
for fulde sejl.
Blomsterne lå døde hen
over den rim-hvide jord.
Knitrende.

Livet var blevet standset
brat,
alt for hurtigt,
alt for tidligt.
Så kort en glæde.

Som brændte hænder.
Lig.
De før så frodige vækster
afbrændte, affarvede,
matte, opgivende,
brune, mørke, sorte.
Dystre tab.
Ånden havde forladt dem.

Slappe, ude af stand til
at holde sig oprejst mere
måtte de opgive kampen.
Ligger fortabte
hen over den kolde,
snart helt golde jord.
Hvide af kulde, frosne.
Livløse.
Stivnede.

Bevaret som et stilleben
i det øjeblik
morgen kulden kom
og væltede alt.
Begyndelsen førte
hårdt og brutalt
slutningen
med sig.

Nature morte.