At alt skal skubbes ind under gulvtæppet og glemmes
kan mærkes helt ind i benene, og ud i fingerspidserne,
som om det kører rundt, som en tredje celle
i mine årer,
jeg kan let mærke dig, når du dukker op
i mine tanker
som et, ganske fint og blødt vindpust,
en hvisken i øret
forbinder mine muskler
og får mit ansigt til at smile
mens mit hjerte
banker en lille smule hurtigere
du må have glemt mig, for du er her
aldrig fysisk, men ved du at du svæver oppe på nattehimlen? Nej?
Jeg har gemt dig der, lige der
mellem alle de andre fænomener der til stadighed
forundre mig, som menneske
Fuld af energi danser du henover
himlen og drysser dit stjernestøv
med din stav
Du min fe, og mit endepunkt om natten. Min start på drømmene.
Hvornår kommer du tilbage i mine arme igen, så jeg igen kan indånde dig, og leve gennem dig, dele mit sekund med dine, og gøre fælles?