Lille dame på din stol
Med skidenbrunt plebejerhår
Åreknudeben i ortopædsko
Som flere mil om dagen går
I de fortabtes pseudohjem
Dine falske læber knirker
Når du kommer med syrekaffe
"Alt skal nok blive godt"
"Hjælpen skal vi da skaffe",
Knirker du og spiser din is
Mens jeg græder i hjørnet
Overladt til soloforlis
For pædagogik er jo hverdagskost
På dit meningsfyldte skema
Du står så trofast på din post
Ved kontorets kaffe-kage-bord
Du VED jo, hvordan vi er
For DU har da magtens ord
"Slap af og drik din te"
Men kan du, dame, sige mig
Hvornår du sidst har set mig le?
Udsalgsterapeut så hjælpsom og fej
Men oh, det er jo dig, der må lide
Vi er jo kun en forhindring på din vej
For, ih: "Jeg er faldet, hjælp mig op!"
Skændsel, oh, rædsel!
Empati er en træsort fra Kina
Du skal jo hjem og se "Drømmekvinden"
Og lægge de blegfede ben på en skammel
Prøve at forhindre vort håbs svinden?
Vi er dog blot menneskeskrammel
Hjælp mig, navneskilt, hjælp mig!
Er du min ven idag?
Glasøjne smiler "snylter"
Mens munden knirker "ja"
Du måler mine ligegyldige tårer
Du foreslår lidt te
Dine slangeløfter sårer
VED du, hvad der vil ske?
Navneskilt, hjælp!!
"Tag dig lidt te"
Tænk, at vi kommer til dig!
Mentalaffald med krogede hænder
- Vi griber efter drømmehjælp
Fra sandaldamer, som er vore venner.