Svinger frem og tilbage
Livet går op og ned
Som en lille pige
Der gynger - nogen gange
Hurtigt og højt, andre
Gange stille og lavt

På gyngen ser jeg verden
Glide forbi uden sorg og bekymring
Glider bare med tovene i træet
De holder mig oppe og styrer
Farten, trygheden - naivt tror jeg
At de vil holde for evigt

En dag bliver man ældre, større
Og tungere, de ellers så solide og
Trofaste tove - sikkerhedsnettet
Det brister og jeg falder - langt
Og dybt, mon der er nogen der griber

Ak nej, jeg falder bare længere og dybere
Indtil jeg rammer den hårde kolde jord
Intet til at afbøde faldet - intet
Andet end det gyngende ekko
Fra min krop og sjæl der
Rammer den ubarmhjertige verden

Kigger rundt, lytter og fornemmer
Intet andet end den larmende stilhed
En stemme - måske mine tanker
Jeg ved det ikke - vil bare væk
Bare gemme mig - forstår ingenting
Hvor blev barndommens sikre tove af

De reb der holdt mit livs gynge
Den familie der skulle have været
Der - støttet, grædt og grinet
Med mig - hvor blev de af
Var de der nogensinde eller
Var det bare barndommens blindhed

Den dag rebene gav op, blev
Jeg da opgivet for altid?
Tabte jeg mig selv i faldet
Glemte alt hvad jeg vidste
Og hvad jeg var...
Har jeg nogensinde været noget?