Jeg kigger nysgerrigt i dine turkise regnbueøjne
Og jeg åbner din hemmelige bog på vid gab
Du kan ikke længere skjule dine hvide løgne
Og din hud bliver som porcelæn ved dette tab

Kold og hvid, sitrer din hud som et blad for vinden
Som en skrøbelig blomst i vejkanten, bukker du
Jeg åbner din hjerteboks og stryger dig på kinden
Og alting bliver dit og mit i et syngende, blottet nu

Lyden af baskende svanevinger fra oven i det blå
Får os til at kigge op, imens vi tæt holder hænder
Tænker på de ting, vi aldrig nogensinde vil kunne nå
Du bar skælvende en byrde før, som jeg nu kender

Du takker mig med et smil og et tæt elskekram
Som svanen foroven ville du kunne flyve højt i sky
Hvis du bare havde vinger og ikke kunne gøres tam
Istedet står vi og venter på vor første morgengry