Valgplakaten hænger trist på lygtepælen
Med hans ræveøjne og luskede smil
Jeg træder, får hurtigt hundelort på hælen
Jeg ville ønske hans papmund tog et hvil
For plakaten skriger sin løgn

Løgn og valgfuskeri er dagens politik
Og blå plakater forurener mit syn
Inde i snapstinget er det kun polemik
Dér står han som et kværulerende lyn
For plakaten skriger sin løgn

Ræveøjnene stikker som spidse nåle
Munden taler i utopiske løgne
Stadig hundelort under mine skosåle
Kan ikke udstå blikket i de øjne
For plakaten skriger sin løgn

Kom, lad os da endelig stryge topskatten
Nul til fattige, mere til de rige
Hvad med polakken på torvet med mønthatten
Har han som fattig da intet at sige?
For plakaten skriger sin løgn

Riv dog bare hospitaler og skoler ned
Og betal da vores statsgæld i en fart
Hvor ville jeg dog ønske, han tog sin afsked
Så samfundet kunne få sig en ny start
For plakaten skriger sin løgn