Hvorfor er der ingen der gør noget
Det hele er så stille og tåget
Står vi mon overhovedet til at redde
Hvor skal jeg dog gøre af alt min vrede

Alle lader være og lader stå til
Er der ingen der ved hvad de vil
Passiviteten vinder, ingen kan eller tør
Det er så svært, selvom alle ved hvad vi bør

Alle disse tågede og disede slør
Jeg ender jo med at blive skør
Hvorfor er der ingen der forstår
Forstår hvor ondt det gør, hvor hårdt de slår

Er der slet ingen der elsker mig
Er det virkelig kun dig der viser mig vej
Hvor er alle dem der burde være der
Hvor er min familie som burde være her

Hvor er alle dem der burde spørge
Skal jeg overhovedet over jer sørge
Skal bare være ligeglad og glemme
Forlade jer alle og alt det herhjemme

Skal jeg bare tage væk - rejse
Eller tage kampen op og omkuld dejse
Beslutningen er svær - svaret er enkelt
Hvor er min tro og mit håb så spinkelt

Jeg savner en familie - min familie
Som sætter grænser og giver mig min vilje
Som er der når jeg har brug for dem
Savner en familie der giver tryghed - et hjem

Hvordan mon en normal familie er
Jeg vil så gerne prøve en familie der elsker
Mon de overhovedet findes
Ville så gerne haven noget godt at mindes

Jeg savner jer
Jeg mangler jer
Jeg drømmer om jer
Hvor mon I er?