Transformerende transcendens...

Rørt ved hjertets rod,
bevæget til tårer
dybt i mit inderstes vished,
bevæger jeg mig bort fra dette sted.

Stille jeg vandrer
mod solopgangens land.
Min sjæls morgengry kalder
derude i horisonten.

Kun fulgt af en sagte hvisken...
Med vindblæst styrke
taler stemmen fra mit indre
mig til ro.

Evigheden rører blidt
mit forgængelige liv
og oplyser dets sande væsen.

Vænner mig til nye vaner...

Bevægende afsked
med fortiden.
FOR ALTID
borte.
Det levende danser sin spøgelsesdans.
I skyggerne bor de vældige.
Himlens tårer rinder rene og skønne
med minder i hu.

I nuets omvæltende tilblivelse
går jeg min jordiske gang
til fremtidens længsler, håb og drømme.
FOR TIDEN
lever, ånder og er jeg.
Undergang og skabelse
i stadig forandring.
Tilintetgørelse og fornyelse
i ét helende øjeblik.
Lydløst væves nornernes
skæbnetråde sammen.
Knytter knude, knytter bånd,
binder sammen.
Historiens vingesus...

Flagrende fragmenter.
Forvandling:
Se alt er nyt!
Intet er mere
det samme
som før.
FOR EVIGT.

Englestemmers hvisken
som et sus
fra Jakobsstigen.
"I dig lever, røres og er vi."