En glasplade
jeg knuser den med mine bare næver
mærker blodet flyde fra hænderne.
Gulvet farves
af røde splinter

Et enkelt glasskår frigør en lok hår,
så resten -
jeg fejer og fejer
og samler skår og splinter

Nu sidder jeg på hug.
En skaldet, der fletter sit hår
i én lang linie ligger det på gulvet
rødt, glaspaneret hår
på et betongråt gulv

Langsomt samles trådene
de ligger blege og matte
i forlængelse af hinanden
som et blodigt tæppe

Jeg rejser mig op og lytter
lyden af en væv og en syngende pige
hun nynner melankolsk en eventyrlig sang
mens blodet der løber fra hendes fingre
forener hvert et hårstrå
og langsomt skabes der klæder
jeg kan vælge at tage af.