Jeg har egentlig aldrig ønsket at leve,
omstændigheder har bare krævet det
Som nu, hvor jeg er til,
for dette pen og papirs skyld
Måske er verdenen et bedre sted uden mig?
Svaret er bare aldrig kommet
Som nu, hvor mit livs genudsendelser
afspilles på repeat
Det eneste jeg nogensinde har ønsket,
var klarhed
men jeg svømmer bare rundt
i et hav
af mine sygelige tanker
Forstå mig ret
Jeg er som Sherlock Holmes der prøver at opklare
mig og mine drømme
Jeg vil kvæle mine indre skrig

Du siger du aldrig har ønsket at leve
vi ville også have det bedre uden dig
For hvad kunne der ikke ske
hvis dit sygelige sind blev til vores
virkelighed
Du ville jo bare efterlade lorten hos mig
Så hvis dette er din genvej til til selvmord
Så dø.
For hvor er du når jeg har mest brug for dig.
Dø!
Forstå mig ret
Jeg ønsker dig ikke død
men din såkaldte muse dræber mig langsomt
Det er enten dig eller mig
og hvis du ikke ønsker dig dette
Tro ikke at jeg vil trykke på aftrækkeren
for dig

Jeg fylder dette hoved med illusioner
der skal helbrede smerten
Jeg kunne sige at du var min ven
men hvordan kan jeg beskytte dig
Samtidig med ikke at forsømme dig
Du vil jo ikke modtage den kærlighed
jeg kan give dig
Jeg har aldrig vidst hvordan jeg kan være så stærk
og nu er du begyndt at kravle ind i mine digte

Du kan bruge dine illusioner til hvad du vil
og lad dem føre dig steder hen
men dit tog af tanker har kørt mig af sporet
Jeg har ventet ved endestationen i så lang tid
men du kommer aldrig nogen vegne
hvor lang tid kan det tage dig at
bladre videre til næste side
men min kærlighed til dig er blind
så jeg må nok hellere få en førerhund

Jeg har aldrig følt mig ensom
for du har altid været der
Du gav mig viljen til at leve
Du er skinnerne til mit tog

Jeg har altid følt mig ensom
for du kørte bare dit tog henover mig
Du gav mig intet at leve for
men du er min for evigt

Uanset hvad er vi en