Jeg er nok en passager på livets togtur
Alting er så smukt på denne søndagmorgen
Togpersonalet synger la-la-la og la-la-la

Men er dette ikke bare en tankestrøm fra en ung ægtemand?
Eller er det bare endnu et forsøg på poesi?

Jo det er det vel nok...

Som sangtekster taget ud af sammenhæng
kan give en ny mening i en ny sammenhæng
Refleksioner fra morgensolens genskær i fladskærmens klare billede
skaber en sjælden inspiration i et uinspireret sind
Som et spejl der viser hans egen personlige uduelighed
eller bekræfter hans egen selvfedme
Dette er ikke endnu et patetisk forsøg på poesi
nærmere en anerkendelse af narcissus lever i mig

Hvad nytter det? Er dette virkelig mit forsøg på et digt?

Her sidder jeg og vrider hjernen for at fremmane ord af stor betydning?
Ak og ve, magen til ynk man skal høre på.

Hvorfor så deprimeret? Jeg har et godt liv...
Det er jo hvad alle ønsker, et godt liv.

Men hvorfor nager det så sådan i mig? Hvorfor kan jeg aldrig skrive et glad digt?
Er det mit livs lod, er det min skæbne, er det min forbandelse? Eller er det bare sådan min muse fungerer?
Jeg standardiserer vores hjem, som var vores hjem en arbejdsplads. Er det for at bevare selvkontrollen?

Som pakker der skal ud til tiden
hverken før eller senere
Som dette tidsspild af dyrebar tid
jeg tilsyneladende er i gang med
Det værste er at jeg ikke ved hvor
eller hvornår jeg skal stoppe

Jeg tror faktisk min kære har ret, det er på tide at vende snuden hjemad til djævleøen.