Hendes tårer så jeg blandet med regnens dråber der løb ned af hendes kind
Idet hun rakte sin hånd ud som om hun ville sige: Det gør ikke noget!

Jeg bad da til Himlen om at hendes smerte måtte fordeles imellem hende og mig
Jeg sænkede derpå mit ansigt ned i hendes skød og foldede mine hænder

Jeg lyttede til hendes ild og jeg så op i hendes blanke øjne som var faret vild
Pludselig udbrød en vulkan med alt som var indeholdt i hendes sjæl af blod og tårer

Jeg var blevet hende i et næsten evigt mareridt og lysglimt og mit indre skreg i smerte
En skærende infernalsk højfrekvent støj skar sig igennem min marv og min krop

Men så en million år men dog kun et sekund senere blev alt stille - som i en stjernenat
Tilbage i nuet mærkede jeg at hun strøg sine silkebløde fingre forsigtigt igennem mit hår

Hun kærtegnede mig med hendes blik - så fredfyldt og smukkere end en drøm i drømmen
Hun lod langsomt og ømt sin tungespids berøre mine læber som var det første gang

Hendes tårer var væk og hun hviskede nogle ord i mit øre - ord som jeg ikke forstod
Men så pludselig var vi under himmelens tag og omkring os fløj hvide fugle i cirkler

En af dem satte sig lige foran hendes ene fod og sagde noget som kun hun forstod
Hun sendte mig et underfundigt smil da fuglen fløj væk igen og vi så op på Himlen

Hvad den egentlig sagde har hun aldrig fortalt mig men hun har lovet at det sker en dag