Jeg er tit blevet gennemboret af en dolk.
Jeg tror altid på det bedste i folk.
Min ryg den bløder.
Et boldbad jeg føder.
Jeg prøver at finde ud af hvad der hændte.
Hvor er alle de flinke folk, jeg engang kendte.

Hvor findes tillid og respekt?
Er det hele blevet væk?
Hvor findes de folk, der holder min hånd?
Hvor er fællesskabes gode bånd?
Jeg klamre mig til mit gangstativ.
Hvorfor bliver jeg ved med at være så naiv?

Troskab og ære
Det kan alle bære
Alle burde tænke på sin næste.
Uden kun at tænke på sit eget bedste.
Så behøvede ingen at gå med kniv
og alle ville leve et roligt liv.