"For helvede Bitten.. tag dig dog sammen.. Stå ikke der og leg Colaflaske. Få armene ud fra kroppen, og kom så med den hammer!"
Bitten sukkede. "Ja Ja, kommer nu!"
Hun bøjede sig ned og tog hammeren op af værktøjskassen. Den stod faktisk lige ved siden af Poul selv. Han kunne lige så godt selv have taget den, men han syntes åbenbart at det lå under hans værdighed.
Hun kikkede på ham da han flåede hammeren ud af hånden på hende og begyndt at tæske helt vildt løs på møtrikken. Den var godt rusten og skulle have lidt gemen vold for at løsne sig, havde han sagt.
Det var April. Solen skinnede og foråret masede sig på. Hele haven duftede og emmede af forår. Selv Poul måtte i det skjulte være i en slags forårshumør siden han var gået sådan i gang i haven.
Lige nu var det flagstangen det gjaldt! Den skulle ned og ligge og afrenses og males! Om den ville eller ej.
Poul bandede helt vildt hver gang han slog på de møtrikker der sad på de gennemgående bolte. De var åbenbart rustet fast. Han slog ind på bolten sådan lige forfra. Det rungede helt op igennem flagstangen.
Det rungede også helt ned i jorden.
Bitten kunne mærke hvordan hun nærmest hoppede hver gang hammeren ramte møtrikkerne.
Hun stod og betragtede ham på sikker afstand.
Du godeste, hvor var hun træt af ham! Træt af hans evindelige brokkeri! Træt af hans tilnærmelser hver anden onsdag! Træt af at lave hans mad og vaske hans tøj! Bare træt!
Hen over den høje hæk bagerst i haven kunne hun se Svend komme ud på sin lille altan. Han skulle vel lige se hvad der foregik. Han rystede på hovedet over synet af Poul der hamrede som en vanvittig, sendte hende et fingerkys og gik indenfor igen. Hun skævede til Poul.. Han havde heldigvis ikke opdaget noget.
Hun blev altid så varm indeni når hun var sammen med Svend. Bare hun så ham på afstand gav det et lille hop i hjertet. Han havde sagt at han bare ventede på at hun tog sig sammen til at forlade Poul.
Pouls hidsige tæven løs på bolt og møtrik gav pludselig et uventet resultat.
Flagstangsknoppen faldt simpelthen af!
Den susede gennem luften, og inden hun kunne nå at råbe advarende, ramte den ham lige oven i hovedet med et højt klask. Han styrtede til jorden med en forbløffende hastighed. Flagknoppen så hun trille ind i staudebedet.
Hun gav en lille forpint lyd fra sig, og styrtede hen for at se om han skulle være død.
Han var faldet lige oven på hammeren.. Den lå inde under hans ene kind. Hun løftede forsigtigt hans hage og trak hammeren ud.
Hun stod stadig med hammeren i hånden og stirrede på liget af Poul da en betjent, tilkaldt af naboer der havde fået nok af støjen inde fra haven, kom ind i haven...