I nattens pendul mellem fornuft og galskab,
svinger urets nattergal for enden af det de kalder tid.

Jeg kender til mørke, som nu.

Sidder i et krystalhus, blændende, uforståeligt glas.
Nattens galskab har taget sin tid.
Jeg er træt nu,
prøver at finde fodfæste i det jeg kalder virkeligheden.

Men hvad er virkeligheden?

Et aftryk? En tanke? En tale?
Jeg udtaler; Gør dog noget ved dette maleriske mini-samfund du har skabt i dit hoved.

Nattens pendul mellem sundhed og galskab har talt sit.
Den bedøver de sidste øjenlåg med drømmestøv.

Og det er mig der sover nu.