De flakkede omkring i deres slidte klude
de stod derude udenfor
dansede i regnfulde tider gennem tiden
de bekymrede sig ikke det mindste

Forsvandt i nylagte og ukendte anskuelser
som de eneste forstod de;
livet indebar friheden til selvdestruktion
fremtiden er blot en kedelig modstander

De efterlod mærker i de forbipasserende
der brød ind i dansen
gode ting gik ganske grueligt til grunde
men de bekymrede sig ikke det mindste

Fortrød aldrig deres lusede handlinger
en manglende fornuft;
spirede i de fjerne afkroge af deres sind
viste sig som en værdig modstander

Tak til stjernerne der lyste klart for en stund