Du fangede mit blik i en fælde
via det to-dimensionelle rum,
uden den tredje dimension
kan jeg ikke føle dig i mine arme
kun den indre smagssans kan smage dine læber
din stemme lyste envejs via lydsporet
min indre forfatter taler om dig,
iklæder den tænkte dimension
ideale egenskaber,
fortæller om os to
i en uendelig sæbeopera
Nu sidder jeg i fælden
mine knæ bøjer sig for skærmen, hvor du åbenbares
jeg synger en sødladen sang til din pris
digter i hjertet om vort Paradis
bliver flad