0Efterårets tunge tanker
Det er koldt.. · Jeg går på en grusvej. · Over mig er den store himme... [...]
Digte
16 år siden
0Det at komme videre
Vi er alle syndere · Og vi må komme videre på et tidspunkt.. · Glemme... [...]
Digte
16 år siden
0Det at male
Verden er grå · Sådan er det bare · Og vi er sat her på jorden for at... [...]
Digte
16 år siden
2666
Hvilken bizar verden. · Troede ikke jeg ville ende der. · Men det gjo... [...]
Digte
16 år siden
1Ensomhed
Jeg sidder stille, · Sidder stille og snakker med mig selv · For der ... [...]
Digte
16 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lina Straube (f. 1992)

Jeg sidder stille,
Sidder stille og snakker med mig selv
For der er jo ingen andre at snakke med..
Tomheden er enorm og opsluger mig som et enormt hul, der bare vil have mere og mere og mere af mig.
Mere af mig.
Mig som person eller bare mig, som menneske?
Hvem er jeg egentlig som person?
Tankerne flyver, og jeg venter, venter på noget genialt.
Den geniale indskydelse, Der bare gør mig bedre.
Bedre som person, men vel også som menneske.
Ensomheden kigger grumt på mig
”Du er ynkelig!” Hvæser den og griner.
Dum som jeg er. Ja! Dum som jeg er..
Dum som jeg er hopper jeg på det og venter på den næste kommentar.
Den næste kommentar som nærmest flår mig af pinden.
Den pind vi alle sidder på.
Den pind som nogle mennesker bygger på.
Bygger bredere, bygger længere.
Men mig som sidder på den her pind, gør ingenting!
Ingenting!
Jeg venter, venter til den dag jeg falder af..
For det er det eneste jeg kan vente på.
Ensomhed.
Denne onde cirkel af had usikkerhed og usle tanker.
Tanker om dommedag, i hvert fald min dommedag..
Dommedagen som venter os alle.
Men nogen vil ikke indrømme den.
Højt at flyve, men dybt at falde ik?
Men hvor langt er der egentlig ned, hvis man kun flyve ens vingebredde fra jorden?
Det kommer vel an på ens vingebredde, ens ego.
Ego. Ens sande jeg måske..
Jeg kigger op på denne ondskab der bider mig mere og mere i stykker.
Ensomheden.
Jeg vil jeg ikke være bange, og alligevel er det bare som om jeg frygter den.
Frygter stilheden.
Stilheden med mig selv.
Jeg rejser mig, kigger mig i spejlet.
Kom nu! Du kan godt!
En lille stemme begynder at arbejde imod den grumme verden.
Har lært om den stemme engang..
Den kaldes selvtillid..
Jeg kigger mig selv i øjnene.
Hvis du ikke tager dig selv alvorligt..
Hvem gør så..?
Jeg tager fat om dør håndtaget.
Dør håndtaget, som er vejen.
Vejen til livet, og måske til verden.
Jeg trækker vejret.
Døren går op, og mennesker snakker.
Den lille stemme bliver ved og hepper mig ud af døren.
Men med ét!
Selvom jeg er i blandt disse mennesker.
Så sidder den der stadig og griner..
Ensomheden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/09-2008 21:59 af Lina Straube (skriveren) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 379 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.