De kommer fra Malmø, forlænget weekend. Øllet har flydt siden færgen, der er ikke langt mellem de Gammel Dansk. De er højlydte, og nyder det, er ligeglade med de andre gæster i restauranten.Ignorerer overtjenerens forsøg på at dæmpe si.
Han går.

De har drukket Gul Enke inden forretten, fordi det var den dyreste på kortet. Har bestilt fem retter, men rører ingen af dem, bestiller i stedet flere øl, flere Gammel Dansk, flere Jägermeister, hele tiden flere.

Den ene har svensker hår, men det ved han ikke, Den anden er kronraget. Det blev han på færgen. Den tredje er faldet i søvn. Hans hage ligger på brystkassen, og drypper svagt.
Overtjeneren forsøger igen at dæmpe dem, igen uden held.

De to synger højt, og ignorerer blikkene fra sidebordet. Et ældre ægtepar, en kone, der fornærmet sender skulende blikke. De bestiller en bitter, som hun surt afviser. Manden kigger i bordet, og vender ansigtet den anden vej,

De to begynder at synge. "Du gamla, Du fria". Højt, skingert. Ret nummer tre ankommer, ret nummer to tages uspist ud. Den tredje rejser sig pludselig halvt op, slingrer lidt, griber vandkanden, brækker sig i den, inden han tungt vælter ned i sofaen igen, og sover videre. Ægteparret rejser sig efter forretten,

Tjenereleven nærmer sig tøvende, med rystende hånd tager hun ret nummer tre ud,
Svenskerhåret griber hende om håndledet, rykker hende brutalt ned på sit ene ben, hun stritter imod. Han ånder hende ind i ansigtet, og skråler højt "Du är den snällasta flicka, min vän",

Hun river sig løs, en tåre triller nedad kinden, idet hun flygter ud i køkkenet. En midaldrende tjener kommer ned, beder dem om at dæmpe sig, uden held. Han rydder de uspiste tallerkner, henter flere Gammel Dansk og øl.

Stilheden sænker sig over bord 4.
Den tredje sover stadig, stanken af bræk har bredt sig til bord 5. En mand og en kvinde, der rejser sig, inden de har bestilt, hun har våde, skræmte øjne,

Svenskerhåret griber sin makker om skulderen, han klemmer den hårdt, kigger kærligt på sine brødre, blanke blikke mødes, de siger ingenting. De ved det hele i forvejen, sorgen trænger gennem alkoholen, pause,

De ser begge på den sovende bror, og smiler trist, kigger på den alkoholfrie øl, der står foran ham, ser de tynde arme, det runde hoved, der er vokset i takt med medicinen, og ser krykkerne, der ligger ved siden af kanden med bræk.

De ser på hinanden, giver et hurtigt kram, og hæver igen stemmelejet.

Denne gang bestiller de en flaske af hver.