Dine øjne afspejler
hvad du tror jeg fejler,
men hvorfor spørger du ikke
i stedet for at sende de blikke?

For tænk hvis det var dig
der fik de blikke af mig
så ville du være sur og ked
og synes jeg var rigtig led.

Bare fordi man ikke kan gå
betyder det ikke hjernen er gået i stå.
Jeg er hverken dum
eller mangler hjerterum.

Jeg har følelser og tanker
der i mit indre banker.
Så husk det når du på mig ser
tænk på det inden du ler.

Slår du handicappede over en kam
er det dig der i hovedet er lam.
Så er det dig der har et snævert syn
dig der i øjet har et gryn.

Vi mennesker bør tænke os om
før vi konkluderer hjernen er tom.
Vi bør være mere omfangsrige
lidt mere som børn bli'e.

Børn er åbenrigtige
spørger om det der for dem er det vigtige.
Er der noget de undrer sig over
sprøger de, uden de som voksne, sig "flover".

Det er lettere at forholde sig til
for børn spørger om hvad de vil.
Og det sårer ikke på samme måde
så for mig er det en gåde.

Hvorfor vil voksne hellere selv konkludere
i stedet for at sige "undskyld fejler du mere?"
Hvorfor tænker man kun på sig selv
når barndommen er gået på hæld.

I bussen er høflighed forsvundet
så snart man sædet har fundet,
kun få finder ud af at rejse sig
når en handicappet er på vej.

At jeg bliver gal kan forekomme
når jeg står ansigt til ansigt med fordomme,
når folk kun kan se sin egen næse
kan jeg ikke bare på det blæse.

Mennesket burde være kærligt
i stedet gør vi alt besværligt
"Mig" er den man tænker på
og i længden kan det ikke gå.

Så prøv at tage dig sammen
se ud over rammen
glem det snævre syn
lad være at hæve dit øjenbryn.

Vær ærlig og oprigtig
det er det som er vigtig
Lad vær' at dømme andre
på den måde de vandre'.