Ligger stille og ser på loftet
Stille og tys er verden omkring mig.
Stilheden gør min smerte stærkere
Får tårene til at presse på.
Er langt nede,
Psykisk nedbrud hver dag
Føler mig som et levende væsen,
Der bare går blandt andre.
Kan hverken tænke eller tale.
Gråden er hele tiden nær,
Føler til hver en tid,
Jeg kunne begynde at græde
Holder tårer tilbage,
Jeg er jo stærk,
I hvert fald i andre øjne.
Aldrig har en set mig græde,
Så hvorfor sku det ske nu?
Altid vil jeg være den glade
Altid vil jeg være den smilende.
Men bag denne facade,
Som endnu ikke er brudt,
Findes jeg, den virkelige jeg,
Som er ved at bryde sammen hver dag
Hvor ingen det bemærker,
Jeg er jo bare mig
Som jeg altid har været.
Høre en stemme i det fjerne,
Er inde i min egen verden,
Bliver hurtigt revet ud af den,
Og får nogen hårde ord i hovedet.
Ja sådan står det til,
Jeg ligger stille og stirrer op i loftet,
Bryder sammen i gråd,
Det daglige psykiske nedbrud
Jeg havde ikke forventet andet.
Gråden stopper hen af vejen,
Jeg ligger og græder stille
Stille tårer triller ned af kinderne.
Jeg siger ikke en lyd,
Har ingen anelser om hvad det udløser,
Så tier og græder for mig selv.
Sådan står det til,
Ligger atter alene tilbage med gråden i halsen
Og tårer der ej vil stoppe.