ved fodens hæl vi letter videre herfra
med den anden fod vi atter begynder at gå
lukker døre bag os, åbner andre foran os
der er arnesteder i dette hus, alle slukkes de én efter én
her er der nu varmt, men her dør gløder også ud i et sidste ord af is
som et vindpust piler tankerne igennem de vage sodsøjler, minder igennem huset
kroppen har ikke længere adgang hertil, her til de aflåste kamre af dengang
til allersidst vi lader os sluge af husets kamingab
brænder op og forsvinder ud ad skortenens spyttende mund
frigjort i alle ens verdensbegræsninger