Lige præcis i dag er dine øjne
uendelig dybe
i nat:
symbiose
i få minutter
og det er allerede
for sent
at tælle stjerner
og bevæges på kanten
af alting

det kunne have været
en beruset nat
en vinter
men nu
er det sommer mellem
disse iskolde kroppe der bølger
dine ord er arsenaler
af hvide blomster der springer ud
og maskiner der kværner vores
hjerner
til bløde blade i
florerende parker
sygdom som længsel efter
dit køn når det er strakt ud
som græsplæner der bare vokser
og vokser
for at nå dig
i splitsekunder af
forvreden lykke

jeg folder min krop omkring din
som pergamentpapir
der knitrer
og vi er de smukkeste mennesker
lige nu
og i år

og dine annekdoter om bygninger forklædt
i hverdage
smelter mod mit hjerte som celloer
der
eskalerer
vi er her nu
og du spreder dig i mig som
strande der bare bliver ved
med at sne

NB: i går var vi fjernere end
verden udenfor og spejlene når jeg ser
os i dem
alene for måneder siden.