De så velkendte bølger lægger sig
De så velkendte silkebløde bølger
Den så velkendte vind lægger sig
Den så velkendte vind i træernes blade
De så velkendte øjne ændre sig
De så velkendte øjne sørger

Mine øjne sørger, ligesom alt andet
Mine øjne funkler, men ikke af liv
Mine øjne græder, ligeså min sjæl
Mine øjne ser ej, men min sjæl
Mine øjne er lukkede
Mine øjne kan se mit hjem uden at se

Hjem, kære hjem er ej hjemme
Hjem, kære hjem, mit kære sjælehjem
Hjem, kære hjem er blandt de parallelle træers dans
Hjem, kære hjem er fire steder i et
Hjem, kære hjem er Knappen, Fars Hat, Ravnsbjerg og Nørreløkke
Hjem, kære hjem, der så jeg mig

At vende ryggen til er ubærligt
At vende ryggen til flagets blafren
At vende ryggen til isbjørnen og ejeren
At vende ryggen skal jeg
At vende ryggen til et farvel
At vende ryggen til er umuligt

Men jeg skal
Tage afsked
"På gensyn" eller "farvel"
Ved jeg ikke
Selvom jeg er rejst, kun:
"Lih'rüil"