Jeg er knækket,
En del er knækket af mit hjerte,
Jeg kan kun græde,
Af smerte og af sorg.
Jeg føler ikke længere glæden ved at være her,
Jeg kan kun græde hele tiden,
Du har knækket mig,
Og jeg føler det svært at komme op,
Jeg græder og græder,
Og ønsker jeg ku gå,
Men jeg ved jeg er nødt til at blive,
For ellers ryger mit hjem.
Jeg kan ikke klare smerten i mit hjerte længere,
Jeg kan ikke udstå alle de tårer der bliver grædt,
Jeg kan ikke se smilet på min læber mere,
Jeg kan kun se en person der er knækket,
Knækket indeni,
En person, der har svært ved at finde glæden,
En person som skjuler det godt,
Men når ensomheden indfinder sig,
Kommer de dystre smerter frem.
De kan ikke holdes tilbage,
De kommer bare,
Og bliver ved med at pine mig.
Jeg ved at det er ondt,
Men jeg føler kun glæden ude,
Jeg venter mindst af alt på at skulle hjem,
Og sorgen bliver ikke større,
Når tiden oprinder,
Jeg må vende hjem.
Alt dette kan jeg ikke bære længere,
Jeg kan altid mærke tårerne presse på,
En følelse af ubehag rammer mig,
Og tårerne holdes tilbage,
Hvordan skal jeg nogensinde få glæden at se?
Jeg sidder for mig selv,
Mørket har lagt sig,
Og tænker i mig selv mens tårerne presser på,
Jeg ønsker så inderligt at dette kunne ha været foruden,
Men valget var dit,
Og du valgte den hårde måde,
Nu føler jeg mig længere væk fra dig,
Jeg er blevet skubbet væk,
Du har skubbet mig væk.
Tårerne får frit løb,
Jeg kan ikke mere, jeg giver op.