Du fik smilet frem på mine læber,
Du har altid fået mig til at føle mig som noget særligt.
Jeg tænkte ofte på dig,
Og alligevel mistede vi kontakten nogle måneder.
Månederne gik
Og du kom atter i mine tanker.
Stille og roligt begyndte vi at skrive igen,
Vi åbnede os mere og mere op.
Mit hjerte blev let
Det var som svævede det rundt,
Jeg kendte følelsen,
Og dog ikke alligevel,
Denne var meget stærkere
Og mere ukendt.
Pausen havde gjort godt,
Følelserne kom frem i os begge,
Dog turde ingen af os tage det endelige skridt.
Vi mødtes,
Og et stærkt, vidunderligt og solidt venskab opbyggedes.
Jo flere gange vi mødtes
Jo flere følelser fik jeg for dig.
Vi tog sammen til koncert,
Stadig turde ingen tage skridtet videre,
Men dagen derpå kunne hverken du eller jeg tie,
Vi fortalte hvad vi følte
Og det er nu endt i dette her vidunderlige forhold.
Min kærlighed til dig bliver større dag for dag,
Og mit savn vokser sig som en klump i maven,
Du er vidunderlig, dejlig, flot og det mest forstående menneske.
Jeg ved at mine følelser for dig er de stærkeste jeg nogensinde har oplevet,
Og mit savn til en har aldrig været så stort som til dig.
Denne følelse kaldes kærlighed,
Vidunderlig kærlighed,
Som blussede op efter noget tid.
Det stykke tid har kun været med til at forbedre alt,
Og få vores følelser til hinanden til at vokse.