Små tårer i øjnene ned ad kinderne. Mon fortiden kan ændres i nutiden?
Der er så mange ting som kan ændre sig i forandringens lys.
Små kys som stadig forbliver minder.
Kærlige følelser som venter på at springe ud som ild flammer.

Kærlighedens lænker er så stærke og faste, at det er svært at bære eller smadre dem.
Fantasien på vinger bliver fanget og drænet for håb og tro.
Små tårer ned ad kinderne.
Blodrøde øjne og en dosis smerte til sjælen.

Tingene kan ændre sig, tage en anden form,
Ansigterne kan være ugenkendelige og skikkelserne kan være langt borte fra én.
Dog vil der altid være en plads til dem i hjertet.
Til de man har som kære.

De kan have lært et andet sprog,
Men de ord der ikke blev sagt kan ikke ændre nationalitet.
Kærlighed er et sprog med sine verber, gloser og grammatik
Og kan ikke altid oversættes, dog kan den forstås og tales af selv små mikrober.

Man kan føle sig fortabt og ude i stand til at tale om sine følelser.
Tro at det er svært at forstå for andre end en selv,
Og man vil derfor gemme ordene dybt i hjertet.
Og som tiden går, vil det usagte synke dybere i hjertet og
skaber rifter, der healer langsomt i modsætning til tidernes acceleration.

Usagte ord bliver bølger i stilhedens ocean og skyller en dag i land.
Gå en tur i det indre landskab, en tur på stranden.
Der vil man finde resterne af ordene og den synkende skude.

Man kan ikke ændre fortiden i nuværende tid.
Nutidens lys kan kun ”oplyse” om fortiden, og hjælpe med at finde vej tilbage til nutiden.
Men det som mørket gemmer og ikke vil findes, vil aldrig blive fundet.
Usagte ord, der ikke bliver sagt, vil forblive i stilheden, og vil langsomt forsvinde og fordufte i stilhed i intetheden.