dine ustabile gasrør
forårsager denne følelse
af manglende fornuft
jeg sikkerhedskopierer
mit forsømte hjerte
i det håb
at skærsliberen spinner
en tur forbi

desværre
har jeg allerede indåndet
for meget
til at kunne se
den tydelige fare
Askepot mærkede
da hun tabte
sin grædende sko

for første gang
i årtier
er mit hjerte svagt
jeg fordømmer vagtskifte
fordømmer den hitler
som engang i forår
kom forbi
og stjal min maske

jeg ævler løs
om tidligere forhold
det gas, lattergas
men overhoved ikke sjovt
Aorta er revet op
bloden fosser
men alligevel er det dig
og ikke hjertet, der smerter