du siger, jeg siger, sådan er jeg,
du er, jeg er, som spejlet i søen, vi er dig og mig

noget for nogen, for andre intet
andet for de fleste, i vor delte jeg, lænket

dræb os som to, del os i gitterhajens tænder
skyl broderskabets blod ud af os, fri vor hænder

send os til hvert sit rige, under som over
et frø i to, men i samme bed vi i verdensgrænsen plover

forbundet som skygge med legeme
i mørket grædende, i lyset leende

min bror af gammelt had, stædigheden der holder mit blad
du er roden, som vi er blomsten, altid har vi fulgtes ad

dræb mig nu og loddet forsvinder
bliv og vi sammen i livet vinder

jeg ønsker, jeg håber, jeg tror
men intet er sikkert, herpå drivkraften beror

så gi' mig intet svar, hold mig i ave
spørgsmålet er det som holder mig tilbage