Det er et sted, som er helt dit eget,
mit ligger lige til venstre for drejet.
Her ligger mit hjerte, det banker endnu,
trods det lige er revet itu.

Her ligger alt, hvad jeg troede på i livet,
intet, nej intet er taget for givet.
Nu er der en smerte, der sjældent er kendt,
om end måske jeg havde den glemt.

Før var her varme, alting kunne gro,
et sted for alle, til kærlighed og tro.
Den vildeste ide, den største fantasi,
intet for skørt til mit lille infanteri.

Det er svært, at beskrive en tomhed så stor,
et mørke hvor intet lys mere gror.
Nu er her kun kulde, forvirring og trods,
det må være tiden til at give los.

Men der midt i alt mørke, der brænder et lys,
lille og klemt, jeg havde det glemt.
Nu skal det passes stille og ømt,
så her atter kan blive frodigt og kønt.

Afmagt