fiskebåde og skærende mågeskrig
kulde og vand uden tid
kedeldragter og pensioneret jern ved vandkanten
garn, fisk, stenhænder og arrede ansigter

den gamle træbro er faldet og den gamle badrndomssti brudt
jeg ser min onkels fiskebåd, ældet af saltets tænder
husker når jeg kaldte med min walki-talkie
"VE 600, onkel John er du derude?"

der var både på land, der var
klar til at stå i det saltede vand
andre havde stået i vand og
døde nu her som store hvaler på land

havets ulke, de gamle sømænd, spejdede længselsfuldt fra kysten
knugede fast hånden om bajer´n og tømte den for resten
ønskede sig tilbage, derud til rå og rene
væk fra det syge og beskidte liv

de er ved at uddø de ryttere på havet
bådene trækkes op for at blive
de sidste pensionerede sømænd går hjem med hundene
ensomme mågeskrig kastes ud mod bølgerne