Du tog på en rejse, langt væk herfra,
Du havde set nok, måtte give op.
Forstod dig godt, for kampen var hård,
Havde sat nogle dybe sår.

De gjorde alt, for at holde dig i snor,
Om end du altid var viljefast og stor.
Tiden er inde, har brug for dig her,
Lad os sammen finde ud ad, hvad livet er vær.

Du er min klippe, hvor på jeg gror,
Du gjorde mig stærk, da du gav mig dit ord.
Du kender hver tanke, end før den er født,
Hver følelse med ømhed, bliver her mødt.

Bekymringerne har rod i dit dybe sind,
Hvor lyset fra mørket, igen bliver tændt.
Hver kamp har vi kæmpet, side ved side,
Men nu kom du desværre ikke i tide.

Kom tilbage mit indre jeg,
Du savnet har været hos mig.
Vi to kan gøre verden stor,
Blot ved at tro på vores egne ord.

Identitet