Du elskede livet.
Du nød det i fulde drag.
Du elskede mig og jeg elsker dig.

Du var min anden mor.
Den ”mor” der trøstede, når far og mor skændtes.
Den der gav mig en lille ekstra overraskelse når jeg kom hjem fra skole.

Jeg glemmer aldrig den aften det skete.
Den aften din smerte fik et navn.
Et dræbende navn.

Jeg glemmer aldrig de mange hårde år.
Den lange kamp og det evige håb.

Jeg glemmer aldrig den dag du fik et nej.
Den dag du fik et tal at leve på.

Jeg glemmer aldrig den dag...
Den dag hvor medicinen blev stærk.
Den dag du ikke kunne tænke og glemte...

Den aften telefonen ringede...
Jeg følte jeg skulle kvæles
Jeg vidste jeg aldrig skulle se dig igen
Men kunne ikke tro - ville ikke tro!
Alligevel kom de brændende tårer
En strøm af smerte uden ende...
Jeg græder endnu..
Jeg fik aldrig sagt farvel...

Du vil altid optage en stor del af mit hjerte
Dit billede, din blide stemme og kærlige latter vil altid være i min hukommelse
Her er mit farvel...