Vrede, Afmagt, Sorg
Hvad sagde jeg forkert?
Hvorfor taler du sådan til mig?
Jeg elsker dig jo, det er ikke med vilje at jeg gør alt det ved dig
Jeg har aldrig ønsket at skuffe dig,
Men jeg kan bare ikke leve op til hverken dig eller mig
Jeg prøver ikke at såre dig
Leve op til den datter jeg burde være
Ikke have min egen mening om ting
Altid passe ind
I dit nydeligt planlagte univers
Med dig som sol
Og mig som den lille planet i kredsløb
Med dig som gud
Og mig som underdanig, evigt tilbedende præstinde
Jeg kæmper for at undertrykke mig selv
Accepterer dine bud uden at prøve at bryde ud
Men ind imellem er det umuligt
Det bobler og koger og pludselig må det ud
Først en lille lyd der håber på ikke at blive hørt
Men du hører alt og samler den straks op
Og så raser stormen
Den lille planet er ude af kurs
Men heldigvis kun kort
Med skyldfølelse bliver den hurtigt rettet ind
Og så kan solen skinne igen
Igen skolde med sine brændende stråler.