Jeg hører en melodi. Så blid og rørende. Så nærværende.
Sætningerne lister let på tå i min øres tunnel og billeder opstår i min nethindes bue.
Når sætningerne læses højt husker jeg det. Der hvor det hele begyndte.
Det sted hvor jeg var så heldig at træffe den rette handling.

Når vinden blæser let og blid og berøre bladene i piletræerne og bølgerne rammer dønningerne, opstår denne søde melodi.
Denne rørende og berørende melodi. Så bedårende som en skinnende dag og en syngende nattergal.
Når sætningerne så tilføjes opstår der en magisk stemning.
Hele filosofier udmunder i denne tankebølges handling og lykken er at være til stede i det hvert øjeblik på dette nærværende tidspunkt.

Den blide vind hvisker mig søde ord i øret. Hvert eneste øjeblik er værd at huske i dette tidsrum.
En så enkelt melodi, så rørende, så berørende og nærværende.
Det er i denne melodi hele livsdrømmen udfolder sin kreativitet og skaber kreationer og variationer.
Det er i nuet at denne melodi opstår og nuet er melodiens opponent og kreatør.