Tre små ord, som efterhånden
Aldrig mere lyder fra din mund.
Det er svært at glemme, at du engang var min.
Der var engang vi lavede ting
Sammen, ja du og jeg.
Da jeg fortalte om mine dumheder,
Blev du så underlig, som om vi stadig
Var sammen.
Det er ikke til at forstå, at vi ikke
Er sammen mere, men når vi
Snakker sammen i telefonen skulle
Man tro det modsatte.
Da jeg fortalte, at jeg savnede dig,
Blev du med èt så stille.
Du forstår mig jo godt.
Det gør ondt.

Vi havde så meget sammen.
Hvorfor tage det væk?
Du ved jeg stadig elsker dig og
Tænker utrolig meget på dig.
Tænker på det vi havde sammen, men
Som lige pludselig blev taget fra mig, OS!
Du tog en beslutning, som jeg
Aldrig har accepteret.
Du siger at du heller ikke helt er kommet over det.
Så forstår jeg ikke hvorfor.
Hvorfor?
Lige meget hvor langt væk vi er
Fra hinanden, går der ikke en
Dag, hvor jeg ikke har lyst til at ringe
Til dig, som jeg plejede.
Alle andre omkring mig har en at holde af.
Jeg holder utrolig meget af dig,
Men du holder sikkert også meget af mig,
Men bare på en anden måde.

Hvorfor kan vi ikke have det som før igen,
Det var det jeg ville frem med.
Frem med sandheden, om hvordan
Jeg har det med, at vi ikke er sammen mere.
Kan vi ikke prøve igen?

Hvorfor fortælle mig så meget om dig selv.
Du ved at det tager hårdt på mig,
Og at jeg stadig elsker dig.
At det svært for mig, når vi snakker sammen.
Svært at lade være med at sige,
At jeg elsker dig, for det er det jeg gør.
De 2 dumheder du ved nok,
Betyder intet for mig.
De er som luft. Det var bare to meget dumme misforståelser.
Som ALDRIG vil gentage sig, heller ikke med nogen anden.