Familien sidder omkring om mig,
Snakkende og leende hygger de sig.
Alt er idyl
Men en mørk sky kom forbi
Med et var det dyster og mørkt.
Stemmerne blev tunge og mørke.
Sommer blev til vinter
Latter blev til gråd
Sødme blev til surhed.

Du råbte af mig i gangen
Alle udenfor blev stille,
De hørte alt, de vidste alt.
Du var gal, du hævede at du havde ret til din mening
Jeg blev undskyldende og ydmyg
Snakken forsvandt,
Du ignorerede mig og ønskede mig ikke længere
Jeg betragtede familien på afstand
Den familie som skulle havde været en familie
Den familie som svigtede, da jeg havde allermest brug for den.
Lige så stille forsvandt jeg væk
Jeg blev lille og sårbar

Ydmyg og grædende bad jeg om tilgivelse
Men du ænsede mig ikke
Du lod mig ligge kold og ydmyg
Jeg rejste mig og gik derfra med bøjet hoved.
Jeg forsvandt for din skyld
Jeg forsvandt for min egen skyld
Jeg forsvandt for familiens skyld