Du er misundelig
Din tavse stilhed gør mig vred
Dit anklagende blik får mig til at krympe
Du gør mig ked af det
Du ved det, men inderst inde nyder du det
Du nyder min smerte,
Du nyder at se mig ydmyg
Men nu er det slut
Aldrig mere skal du røre mig
Aldrig mere skal du anklage og splitte mit sind i tusind stykker

Langsomt men sikkert hæver jeg mit ansigt
Og trodser dig ved at kigge ind i dine øjne.
Du ved jeg kæmper
Du bliver bange og forsøger at gøre modstand
Modstanden fra din side er hård
Jeg giver ikke op
Det er slut nu
Jeg kræver mit liv tilbage
Jeg kræver at din eksistens udslettes langsomt
Men du er stærk, stærkere end mig
Det tunge usynlige pres lægges på mine skuldre
Jeg synker under det
Men finder sikkert og roligt op til overfladen igen
Jeg trækker vejret...
Jeg giver det samme slag tilbage, du lider under det

Kampen blev lang,
Ingen af os vandt
Men du lærte noget om dig selv.
Du lærte at man ikke skal tryne andre mennesker
Du lærte at acceptere min skæbne
Du lærte at give plads til mig
Du lærte at man ikke altid kan forvente at vinde hver gang
Du lærte mig at kende...
Du lærte at man ikke skal være misundelig