Pas på mig, jeg er farlig.
Uden varsel og uden nåde slår jeg til.
Jeg er fejldræberen.
Ingen skal vide sig sikker, alt & alle ser jeg
og ved hvor jeg skal finde.

Hvor vilkårligheden skal sættes i system,
vil jeg bestemme.
Misbilligere & forståsigpåere
der måtte dukke op mellem brostenene,
får kniven når som helst det stikker mig.
Jeg river dem op med tænderne
om fornødent.

Også migselv forfølger jeg skånselsløst
hvis det sker jeg svigter.
Troede I det var jer, der skubbede mig
ud over kanten derude dengang?
Næ nej, jeg kom selv først,
jeg er til enhver tid nødt til
at være mindst halvandet træk foran.
Helst mere.
Det kræver overblik, det hér.

På landevejen er jeg konstant
på vagt. Fejlerne må aldrig
hvile i synden.
Jeg spotter dem på uendelige afstande,
jeg kan lugte selvretfærdighedens sure sved
herfra og dybt ind i helvede.
De selvfede der tror det er magten
der har ret, de selvhellige
med samvittigheden i orden,
alle får hvad de har fortjent.

Kokosnødder, undulater, spædbørn i vuggen
flygter over hals & hoved.
De behøver nu ikke ulejlige sig;
det er kun dem
der burde have vidst bedre,
jeg er ude efter.

Og skulle situationen eskalere,
skal den finde mig beredt.
Omme bag i skodaen har jeg syv
handy pansermissiler,
jeg kan uden videre nå dem
fra forsædet, any time.

Nu er I advaret.
Jeg er farlig.
Jeg er fejldræberen.

Min trofasthed mod detaljerne
vil ingen ende tage,
mine aggressioner
kender ingen grænser,
min nidkærhed
kan slå verdensaltet med svimmelhed.

Og dem der kommer med pegefingre & præk
om lov & orden, nåde for ret
& jegskalkommeefterdig,
strækker jeg til jorden
med min tordenkile.
Jeg kæpjager dem højt hylende
gennem smalle mørke gyder & stræder
utallige nætter i træk
om fornødent.

Har de øjnene oppe i røven? Kan de ikke se
at jeg står milevidt uden for alt det dér?
Mor her er ikke skuffet, ikke vred,
mor her har en mission som er mere
hvidglødende end noget som helst
andet.

Jeg er fejldræberen.