Allerførst var det mystikken, der fascinerede mig. Det faktum at jeg ikke vidste hvem du var, og hvad du stod for. At du blot var et navn, og et nummer i min telefon var en udfordring. Tryllebandt mig. Du tog fejl af mig, da du troede at det var det seksuelle, der tiltrak mig. Intet kunne være længere fra sandheden. Din personlighed var det der fængede mig. Jeg ville vide mere til dig. Som når man med største forsigtighed pakker en lille baby ud af sine omsmurte klude, for at betragte det bedre, således har jeg, lag efter lag, pillet noget af den naturlige mur der omgiver dig, for at nå ind til din personlighed, din sjæl. Jeg kan lide hvad jeg fandt ­ du er et godt menneske. I takt med at jeg lærte dig at kende, steg min fascination og min forelskelse. Den berusede mig, holdt mig vågen om natten, og var til tider ulidelig og gjorde ondt og det stak i mit hjerte, når du ikke var hos mig. Men så meget desto større var min glæde, når du var. Min glæde er stor når jeg er hos dig, og jeg mærker din varme og kærlighed. Her føler jeg tryghed. Her bliver jeg nusset om, holdt af og elsket, og mit liv ville være fattigt uden disse stunder med dig. Jeg tænker tit på det.

Vi har kendt hinanden længe, på kort tid. Jeg føler jeg har haft dig hos mig hele mit liv, men det er kun under et år. Men det er fordi at der er sket så meget, siden vi en sen sommeraften, kyssede hinanden bag garagen. Uskyldige og intetanende om hvor dette ville bringe os hen, stod vi i smug og smagte hinanden, lod vores tunger danse sammen i stjernernes og månens skær (hvis du kunne, ville du så spole tiden tilbage, og lade være at kysse mig. Lade være med at få de følelser du har nu, ville du det?). Vi er nået langt i vores mystiske forhold, som kun du og jeg forstår. Ingen andre vil kunne fatte det. Dertil kender de ikke de følelser vi har for hinanden. Vil ikke kunne forstå dem. Hvordan skulle de kunne det? Men vi er nået langt, gad vide hvor det ender. Vil det ende, jeg håber det ikke.

Men ting har ændret sig, du har ændret dig og jeg har ændret mig. Du åbnede nogle døre for mig, og dele af min personlighed som jeg ikke kendte tidligere. Jeg har besøgt andre rum, smagt andre kvinder. Dog vil du altid være noget særligt for mig, og jeg vil altid vende tilbage til dig. Du er mit udgangspunkt. Som de fisk, der en gang i deres levetid, svømmer mod strømmen, tilbage hvor de en gang selv blev født, for at yngle der. Ligesom perlefiskerne nær Indien, der gæster havbunden nogen gange over 30 meter nede, men altid kommer tilbage til overfladen for at få ilt. For at holde sig i live. Således vil jeg altid vende tilbage til dig, du er min ilt, du holder mig i live. Hos dig, finder jeg mig selv. Kun hos dig kan jeg finde den ro og kærlighed, som jeg altid har higet efter. Kun hos dig kan jeg være rigtig lykkelig. Jeg kender dig nu, og du kender mig. Måske bedre end nogen anden.

Jeg elsker dig.