Da indlandsisen trak sig tilbage, stod vi til søs
på et skib med frynsede sejl.
I dagevis flød vi på promenadedækket.
Efter kun et halvt års sejlads
så jeg allerede den første albatros,
og for en sikkerheds skyld havde jeg i forvejen
vippet alt sølvtøjet overbord.

Men selv om vores agenter under hele turen
så afgjort havde en fordel frem for modpartens,
var der en dag alligevel én der sagde:
- vi må holde øje med de åkandeblade.
De store turkisblå blade havde allerede dækket
det meste af havet,
og i randen af synsfeltet var der en høj sort jagthund
som aldrig slap os med blikket
og som undertiden gøede ad albatrossen.

Da solen havde jaget ånderne nordpå fra Antarktis,
var vi alene på skibet med de pjaltede sejl.

Muligvis var der en gang nogen
som havde roet os i møde i lodsbåden,
men i så fald uden at slippe godt fra det.