I bålets skygger sidder du. Bag min skærmende ryg.
Dine smukke øjne følger mine bevægelser,
følger min stemmes hyldest til de Ånder der er mine.
Dine øjne smiler, du føles glad, forventningsfuld glæde.

Men du ser ikke mine tårer, min afmagt.
Føler ikke den smerte mit hjerte tynges af.
Ser ikke sorgens skygge, eller mørkets tomhed.
Ser ikke min afmagt, min fortvivlelse for det liv der er vores.

Åndernes glæde ved dig fornemmer jeg.
Føler deres anerkendelse af min elskede hustru.
Føler jeg skal være dig værdig som mand.
Den mand du kan læne dit hoved til, og elske.

Du lærte mig at græde, men ser ikke mine tårer.
Du lærte mig at elske, men ser ikke min sjæls kamp.
Du lærte mig at være menneske, men ser ikke min afmagt.
Du lærte mig ømhed, men ser ikke min angst, for morgendagen.

Men du lærte mig om livet.