Jeg bliver ved med at stave dit navn,
ulykkelig blændet af denne sorg

jeg har mistet dig sådan
at jeg ikke engang kan finde
mig selv igen
smelter dråbe for dråbe
i en forræderisk kulde
og med smerten i mit hjerte,
har jeg et smil på læberne..

en stille gråd hører jeg,
selv da jeg erobrer lande,
jeg smiler med mine tårer
og fyldes med sorg
hver gang jeg smiler
selv når jeg er glad,
føler jeg noget mangle.

mine fødder er lænket,
til en ulykkelig skæbne
bliver væk i en søgen
og mål for en vildfaren kugle
jeg er bukket under
savnet af dig

jeg har ikke kunnet finde
en rose uden torn,
har ikke kunnet besvare
alle dine spørgsmål
og et håb havde jeg
der visnede
før det nåede at spire..

jeg har søgt savnets nøgle
i blege ansigter
og skriget i mit hjerte
er stadig låst
men regnen
gør mig ikke længere våd

falske smil og løgn
tro ikke på mig
jeg har mistet mine gamle venner
vi levede i hver sin verden
og solen i mit hjerte gik ned
men jeg ønsker stadig
at være ved din side