Jeg så ham vandre stille gennem skoven
Ingen kunne hører ham
Lyset kom fra oven
Han havde ingenting at nå

For han var fri
Hans hjerte var sluppet ud af sit fængsel
Man kunne næsten hører ham synge
Om glæden i hans sjæl

Han kiggede rundt
Var hele tiden på vagt
Han turde ikke tro på
At han var fri – foraltid nu

Han var hele tiden bange for
Sjælen atter blev bundet
Hjertet knust og bristet
Han kendte ej heller friheden

Det var som om han troede
Han kunne holde den i sine hænder
Men friheden skal ikke holdes
Den skal føles

Bind aldrig din frihed
Og byt den aldrig for noget andet i verden
Bare mærk den er hos dig
Og lev så livet - frit og sikkert.