Her i hjertet hvor jeg bor,
Finder jeg ensomme ord.
Med en fremmed stemme,
Jeg ikke kan glemme.

For når timerne er sene,
Sidder jeg altid alene.
Som en efterladt mongol
I min gamle læderstol.

Hvor er dem jeg kender,
Hvor er mine venner?
Alle dem der elsker mig,
Dem, der sagde ”hej”

For når timerne er sene,
Sidder jeg altid alene.
Som en efterladt mongol
I min gamle læderstol.

Ja jeg sidder fast i lænker,
Fanget i det jeg tænker.
Og min eneste forklaring,
Er ingen åbenbaring.

For når timerne er sene,
Sidder jeg altid alene.
Som en efterladt mongol
I min gamle læderstol...

Jeg drømmer om en duft,
Og snapper efter luft.
helt som vandet i en bæk
Er hun stille løbet væk

For når timerne er sene,
Sidder jeg altid alene.
Som en efterladt mongol
I min gamle læderstol...