Min Miriam, som en sang, som en kolibri
Står stille i luften, men stadig i bevægelse
Dit navn som en sang en Miriam-di-da-didam

Min Miriam, som en brønd, som en ø i et hav
Flyder oven på det mørke uden at synke
En sjæl så dyb som en brønd hvor man ik' må dykke

Min Miriam, som helvede, som himmel
Brænder sig på dig når du kommer nær
Du er så vidunderskøn at du gør mig skør

Min Miriam, som en labyrint, som en cirkel
Starter det samme sted, som man ender
Venter på monsteret i en blindgyde af fjender

Min Miriam, som glas, som sten
Triller ned ad et bjerg af følelser...
du er for stærk for tung du kan ik' huses
Så skrøbelig og så skarp at blodet fosser når du knuses

Min Miriam, som en birk, som en helligdag
Svajer i vinden, men knækker aldrig... høj og umulig at nå
Fri som en helligdag, men stadig så umulig at få

Min Miriam, som ild, som tinnitus
en larm i baghovedet der ikke vil høre op
Så nem at puste ud, men ingen til at sige stop

Du er som en sang... gid du ku' høre mig...
nu hvor jeg har allermest brug for min
Miriam-di-da-didam