Som lyset i gaderne slukkes for ikke at tændes
Som den sidste sne tør bort
Forsvinder
Som forårets første sommerfugl får vinger
Dansende lykkelig
Over byens søer
Over sin nyfundne skønhed
Dufter jeg en blomsterknop gennem bilernes os
Hører jeg en fugl mod sirenernes raslen
Som jeg ser - genfødes på ny - i en spirende verden
Står dit ansigt tydeligt printet mod min nethinde
Min sommerfugl - mit forår - min kærlighed
Tydelig som aldrig før - glinsende i farver
Blomstrer vi om kap nu
Griber hver solstråle i luften
Ånder let efter et regnskyl
Griner lykkeligt grædende
Vaskes indefra af verdens vidunderlighed
Lever friskt, frit og rent
Lever.