Der var engang en mur så høj og så trist
ingen kunne se hvad der gemte sig bag
Jeg vidste som den eneste sikkert og vist
Hvad der lå bag det tykke lag

Når mennesker så på stenene
så de hvem de troede jeg var
jeg var stille, diskret og usikker på benene
og uden muren følte jeg mig bar

Bag muren skjulte der sig en lille fyr
der var både usikker og genert
Han følte at både mennesker og dyr
synes han gjorde alting forkert

Bag muren trillede tårene
men på den anden side holdt han facaden
sådan levede han gennem årene
indtil han en dag fik nok af balladen

En dag blev den lille fyr gal
over at ha' været gemt af vejen så længe
Han smadrede muren med et vræl
og var ikke til at stoppe med magt eller penge

Sådan går det når man skjuler sin sjæl
og pudser på facaden
hvis du ikke er ærlig og reel
Ja - så har du balladen!