Ensomheden er som en bundløs sø
man søger og søger men ser kun håbet dø
hver gang man tror at man har nået søens bredder
har man fået pådraget sjælen lidt fler skader

lykken har mange mennesker fået
men mange andre har kun i en tomme gader gået
ensomhed har mange vilkår og navne
men ligemeget hvad kan det ingen gavne

stille og roligt det til os kommer
fylder kroppen sjælen ja selv vores lommer
ligger sig som skyer og dækker sindet
har mistet varmen og væk blæser skindet

det findes hjemme og det findes ude
man finder det i selve livets skude
ske kan det for hver dreng hver pige
og dog kan ingen hører os skrige

mange prøver at problemet gemme væk
som at proppe det i en pose en sort sæk
men i stedet man det mange gange erstatter
lukker sig inde i en skal` uden eventyr uden latter

dybere man synker og mørket omslutter en så nær
troede man endelig havde fundet en person så kær
men under sig smuldre tæppet endnu en gang på ny
og mørkere bliver sindet af ensomhedens lumske sky

stor styrke både fysisk og mentalt er ikke alt
glider man på stenens glatte flade er man faldt
og tanker om livets ende lyder som eneste vej
behøver man stor hjælp ensomhed er ingen leg